ARVID er en samling af afgørelser og udtalelser fra de myndigheder, der behandler konkrete sager inden for arbejdsløshedsforsikring og efterløn

Du kan i ARVID finde både principielle og typiske afgørelser. Sondringen mellem om en sag er principiel eller generel er ikke skarp.

Overordnet kan man sige, at typiske afgørelser beskriver praksis. Principielle afgørelser fastslår, ændrer eller supplerer gældende fortolkning eller praksis.

Du kan abonnere på ARVID-Nyt her. I ARVID-Nyt får du et kort resume og link til nye sager og vejledende udtalelser i ARVID.

Kontakt

E-mail: star@star.dk

Redaktion

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Danske A-kasser.

 


Nyeste afgørelser

Medlemmet kunne ikke opfylde et indkomstkrav med lønnen fra sit arbejde som voksenelev, fordi arbejdsgiveren havde fået bevilget løntilskud.

Det var afgørende, at arbejdsgiveren havde fået bevilget ret til tilskud til lønnen efter regler, der var fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og ikke om arbejdsgiveren rent faktisk havde fået udbetalt tilskuddet.

Medlemmet havde ret til dagpenge, fordi lønnen optjent i udlandet kunne regnes med til indkomstkravet.

Arbejdsgiveren indberettede lønnen til Indkomstregisteret som dansk indtægt. Indkomsten ville kunne tælles med til indkomstkravet, hvis medlemmet ikke var blevet fritaget fra at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Medlemmet var selvforskyldt ledig, fordi han ikke havde ikke en gyldig grund til at udeblive fra et tilbud.

På et møde i jobcenteret og a-kassen blev der talt om to mulige datoer, hvor medlemmet skulle begynde i et tilbud. Medlemmet oplyste, at han ikke kunne begynde i tilbuddet den ene af de nævnte datoer, da han var bortrejst på grund af en  jobsamtale i udlandet.

Tilbuddet blev efter mødet indarbejdet i ”Min Plan” og lagt på Jobnet. Medlemmet kvitterede for ”Min Plan” uden at læse den. Han opdagede derfor ikke, at tilbuddet begyndte den dato, hvor han ikke kunne begynde.

Det var hans ansvar at læse ”Min Plan” og straks reagere, hvis der var oplysninger, han ikke var enig i.

CKA havde ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om selve tilbuddet.

Medlemmet var ikke selvforskyldt ledig, fordi den indgåede fratrædelsesaftale ikke væsentligst skyldtes medlemmets forhold eller adfærd.

Begrundelsen for aftalen var, at medlemmet ikke havde de nødvendige evner og kompetencer til at bestride sin stilling.

Medlemmet var blevet afskediget med samme begrundelse, hvis hun ikke havde indgået aftalen om at fratræde med sin tidligere arbejdsgiver.