ARVID er en samling afgørelser og udtalelser fra de myndigheder, der behandler konkrete sager inden for arbejdsløshedsforsikring og efterløn.

Du kan i ARVID finde både principielle og typiske afgørelser. Sondringen mellem om en sag er principiel eller generel er ikke skarp.

Overordnet kan man sige, at typiske afgørelser beskriver praksis. Principielle afgørelser fastslår, ændrer eller supplerer gældende fortolkning eller praksis.

Du kan abonnere på ARVID-Nyt her. I ARVID-Nyt får du et kort resume og link til nye sager og vejledende udtalelser i ARVID.

Kontakt

E-mail: star@star.dk

Redaktion

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Danske A-kasser.

 


Nyeste afgørelser

Medlemmet var selvforskyldt ledig, fordi han ikke havde ikke en gyldig grund til at udeblive fra et tilbud.

På et møde i jobcenteret og a-kassen blev der talt om to mulige datoer, hvor medlemmet skulle begynde i et tilbud. Medlemmet oplyste, at han ikke kunne begynde i tilbuddet den ene af de nævnte datoer, da han var bortrejst på grund af en  jobsamtale i udlandet.

Tilbuddet blev efter mødet indarbejdet i ”Min Plan” og lagt på Jobnet. Medlemmet kvitterede for ”Min Plan” uden at læse den. Han opdagede derfor ikke, at tilbuddet begyndte den dato, hvor han ikke kunne begynde.

Det var hans ansvar at læse ”Min Plan” og straks reagere, hvis der var oplysninger, han ikke var enig i.

CKA havde ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om selve tilbuddet.

Medlemmet var ikke selvforskyldt ledig, fordi den indgåede fratrædelsesaftale ikke væsentligst skyldtes medlemmets forhold eller adfærd.

Begrundelsen for aftalen var, at medlemmet ikke havde de nødvendige evner og kompetencer til at bestride sin stilling.

Medlemmet var blevet afskediget med samme begrundelse, hvis hun ikke havde indgået aftalen om at fratræde med sin tidligere arbejdsgiver.

Medlemmet havde ikke ret til dagpenge under sygdom, fordi han ikke var korrekt sygemeldt til a-kassen. Det kunne ikke føre til et ændret resultat, at medlemmet havde meldt sig syg til uddannelsesstedet.

Medlemmet var ophørt fra en tidligere dato end den endelige opløsning af den samlede virksomhed ved betalingserklæring.

Den samlede virksomhed bestod af tre selskaber. To af selskaberne skulle opløses ved betalingserklæring efter selskabsloven og formålet med det tredje selskab skulle ændres til kun at være formueforvaltning.

Erhvervsstyrelsen kunne først registrere opløsningen, når SKAT havde erklæret, at der ikke var skatte- og afgiftskrav vedrørende et selskab.

Det blev konkret vurderet, at registreringen af selskaberne hos Erhvervsstyrelsen ikke skyldes fortsat drift af selvstændig virksomhed, men var begrundet i ikke-erhvervsmæssige dispositioner.